Post by Christian MadsenDet er vel netop kutyme når man handler i en butik at man accepterer
tilbudet ved kassen, hvilket kun kan ske i åbningstiden.
Ja, og dermed har den erhvervsdrivende heller ingen chance for at vide hvor
mange der vil acceptere tilbuddet.
En købmand i en mindre by indrykker en annonce i den lokale gratisavis. Det
er en opfording til at gøre tilbud. Præcis samme annonce hænger han op på
sin forretnings væg over weekenden (gælder fra mandag), det er så et
bindende tilbud overfor alle der har set det i løbet af weekenden? Eller kan
han blot pille det ned inden åbningstid mandag, og så er det ikke længere
bindende?
Post by Christian MadsenSom Bacher også skrev vil der sikkert i konkrete tilfælde kunne
argumenteres for at der udelukkende er tale om en opfordring til at gøre
tilbud. Det kunne også tænkes at en domstol ville komme frem til at det
var den erhvevsdrivende der måtte bære risikoen ved den valgte
annonceringsform.
Jeg er helt enig i at det ikke er oplagt, og at man sagtens kunne komme frem
til den afgørelse i en konkret sag, afhængig af omstændighederne. Jeg hælder
blot til, at det i den generelle situation bør betragtes som en opfordring
til at gøre tilbud.
Det må være klart for kunden, at en annonce/prismærkning fremsat overfor en
større og ikke-begrænset gruppe af personer kan medføre at butikken får
udsolgt inden man kan købe sin vare, og dermed at kundens accept af den
annoncerede pris ikke i sig selv kan være tilstrækkeligt til at slutte en
aftale.
Post by Christian MadsenHvis dette er korrekt, hvad så f.eks. i telebutikker? Her er det SVJV
normalt at den telefon som er fremme i butikken (med prisskilt) er en
atrap. Er der så ikke tale om et bindende tilbud om at købe en "rigtig"
telefon, fordi der under telefonen hænger en atrap?
Nu bliver du lidt tricky... hvis det er klart for kunden at det er en attrap
der hænger der, mener jeg ikke det kan betragtes som en prismærket vare, og
forretningen er derfor ikke bundet, da kunden ikke kan vide om forretningen
har udsolgt. Hvis det ikke er klart at det er en attrap, og der står f.eks.
"Motorola XYZ123 mobiltelefon, kr. 1.234,- kr.", mener jeg det er et
bindende tilbud om at sælge et stk. telefon af den model til den tilbudte
pris.
Post by Christian MadsenJeg vil være tilbøjelig til at mene at det er klart at tilbudet ikke angår
udstillingsmodellen men en model på lageret (og at dette må være
underforstået i tilbudet), og at butikken kan nægte at sælge dig
udstillingsmodellen (det vil de jo ikke kunne hvis tilbudet KUN angår den
prismærkede). Ellers ville du jo kunne gå i Ikea og krævede den samlede
seng, og ikke blot den som ligger i kassen på lageret.
Ja, hvis det er klart for kunden eller burde være det, at det er normalt i
butikken (eller branchen) at de varer der står fremme er demo varer, og man
køber de usamlede varer, så kan butikken sikkert godt nægte dig at købe
demomodellen, da det må være underforstået at tilbuddet gælder en vare fra
lageret - især hvis der kun står een vare og der er sådan nogle riv-af
sedler.
Omvendt mener jeg, at kundens eneste krav er at kunne købe minimum det antal
varer der står fremme og er prismærket. I en butik må det være underforstået
at tilbuddet kun gælder de varer der står fremme el. butikken rent faktisk
har på lager.
Såfremt forretningen ikke har flere varer på lageret, har kunden muligvis
krav på at kunne købe demomodellen til den tilbudte pris. Forretningen kan
dog sikkert vælge istedet at levere en usamlet vare senere, alt efter
hvordan man vurderer forsinkelsens betydning. Kunden kan dog næppe kræve at
kunne købe demomodellen, hvis det er klart for kunden at der er udsolgt,
f.eks. hvis alle riv-af sedlerne er væk. Det vil dog næppe være et problem,
da forretningen sikkert gerne vil sælge demomodellen til fuld pris, såfremt
de ophører med at føre den model.
/ Politico