Lars
2004-09-20 11:21:32 UTC
Hejsa,
Er der nogen der kan oplyse mig om hvordan jeg står i følgende sag.
Jeg har solgt mit hus, og køber har overtaget det. Tilbage da de fik
ejendommen forevist og sagde ja til købsaftalen lå der en 6 år gammel
induktionskogeplade i køkkenet. Senere, medio august går denne i stykker i
styreelektronikken og jeg får oplyst at det koster en mindre formue at
reparere kogepladen hvorfor jeg vælger at udskifte kogepladen til en ny som
så er traditionel glaskeramisk.
Den nye kogeplade fungerer fint og kostede cirka 2.500 kroner, men er
selvsagt af en anden type.
Straks efter overtagelsen har køber konstateret at kogepladen er udskiftet
og har via deres advokat fremsendt en skrivelse hvor de udbeder sig "mine
bemærkninger hertil", refererende til udskiftningen af "induktionskomfur"
til "almindeligt komfur".
I købsaftale og skøde står nævnt at "bordkomfur medfølger".
Set i bagklogskabens irriterende lys burde jeg nok have informeret køber ifm
at den gamle kogeplade gik i stykker og spurgt hvad de ønskede - men det
gjorde jeg altså ikke.
Er der nogen der kender til hvordan ovenstående sag afgøres, hvis køber nu
ikke vil acceptere det faktum at den gamle kogeplade var gået i stykker og
jeg derfor har skiftet den. Hvis man regner på nutidsværdien af
induktionspladen får jeg 1.500-2.000 kroner hvis jeg anvender samme
afskrivningstabel for el-apparater som mit forsikringsselskab (20% for 6+
år). Således må en strengt betragtet kr-øre model give nogenlunde status
quo.
Men er der andre forhold, der gør sig gældende da indretningen jo ret beset
ER ændret i forhold til det køber har købt omend set ud fra den totale
investering på 1.6 mio er det unægtelig ikke meget.
Mvh.
** Lars