LEGALISERING (i)

[k***@my-deja.com]

Jeg har nedenfor nogle pørgsmål vedrørende legalisering af
oversættelser og ansvaret for oversættelsers rigtighed. Men først
følgende indledende oplysninger:

Uddrag fra Udenrigsministeriets website:
http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/CivilretligeSpoergsmaal/LegaliseringVerificering/
»En legalisering er en bekræftelse på, at en underskrift er ægte.
En verificering af et dokument er typisk et bevis på, at en fotokopi
er en tro kopi af det originale dokument. Kopien vil kun kunne
verificeres i Udenrigsministeriet, hvis både det originale dokument og
den ønskede kopi forevises. Hverken en legalisering eller en
verificering er således bevis på, at dokumentets indhold er
korrekt.«

Uddrag fra min skrivelse til den danske Bangkok-ambassade af 13. januar
2006:
»Jeg bruger her betegnelsen ”stemple” fordi jeg aldrig har kunnet
forstå, hvorfra ambassaden havde kompetance til at bekræfte
oversๆttelsers rigtighed, sådan som man faktisk gjorde det.«

Uddrag fra ambassadens svarskrivelse af 17. januar 2006:
»Når en person ønsker, at ambassaden skal legalisere en
oversættelse (dvs. bekræfte dens rigtighed), læser en af ambassadens
sprogkyndige sagsbehandlere korrektur på oversættelsen.
Da ambassaden skal sikre, at oversættelsen er i overensstemmelse med
det originale dokument forudsættes dette forevist – og ikke en kopi
af dokumentet - ved indgivelse af oversættelsen til legalisering.
[....... ] Såfremt oversættelsen ikke er oversat i overensstemmelse
med det originale dokument, eller såfremt der måtte være fejl i
oversættelsen, afviser ambassaden at legalisere dokumentet. Baggrunden
for afvisningen oplyses, og ambassaden opfordrer vedkommende til at få
foretaget rettelserne, og herefter vende tilbage til ambassaden med
henblik på legalisering af oversættelsen.«

Det forekommer mig, at Bangkok-ambassadens opfattelse af, hvad
legalisering går ud på, ikke stemmer overens med Udenrigsministeriets
opfattelse. På Bangkok-mbassaden tror man (eller man angiver at tro),
at legalisering går ud på at undersøge og bekræfte oversættelsers
rigtighed, samtidig med at Udenrigsministeriet siger, at det kun går
ud på at bekræfte, at underskriften hidrører fra den person, der
har påført den.

Jeg har så følgende spørgsmål til gruppen:

(1) Hvem har ret, Bangkok-ambassaden eller Udenrigsministeriet? Gør
Bangkok-ambassaden sig her i virkeligheden ikke skyldig i overtrædelse
af straffelovens § 130 og/eller § 131?.
(2) Hvis Bangkok-ambassadens mod betaling bekræfter en oversættelses
rigtighed (evt. efter at have dikteret ændringer i oversættelsen)
påtager ambassaden sig så ikke et erstatningsansvar, hvis det senere
viser sig, at oversættelsen alligevel indeholder fejl?
(3) Er ambassadens garanti for en oversættelses rigtighed noget værd
overhovedet?. Er klienten ikka afskåret fra at anlægge søgsmål mod
ambassaden for opnåelse af erstatning, ved at ambassaden har
diplomatisk immunitet, sålerdes at ambassaden glad kan legalisere hvad
som helst?
(3) Hvis Bangkok-ambassaden legaliserer oversættelser til eller fra
dansk, der er underskrevet af en person, om hvem man ved et simpelt
telefonopkald kan konstatere, at vedkommende ikke kan tale ét ord
dansk, medvirker ambassaden så ikke til overtrædelse af straffelovens
§ 163?

Jeg kan tilføje, at jeg ikke har noget imod, at ambassaden tjekker
mine oversættelser og derved påtager sig ansvaret for deres
rigtighed.

Bent

[k***@my-deja.com]

Revideret version:af spørgsmålene til diskussionsgruppen
dk.videnskab.jura:vedrørende legalisering af oversættelser::

Uddrag fra Udenrigsministeriets website:
http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/CivilretligeSpoergsmaal/Legali...

»En legalisering er en bekræftelse på, at en underskrift er ægte.
En verificering af et dokument er typisk et bevis på, at en fotokopi
er en tro kopi af det originale dokument. Kopien vil kun kunne
verificeres i Udenrigsministeriet, hvis både det originale dokument og

den ønskede kopi forevises. Hverken en legalisering eller en
verificering er således bevis på, at dokumentets indhold er
korrekt.«

Uddrag fra min skrivelse til den danske Bangkok-ambassade af 13. januar
2006:
»Jeg bruger her betegnelsen ”stemple” fordi jeg aldrig har kunnet
forstå, hvorfra ambassaden havde kompetance til at bekræfte
oversๆttelsers rigtighed, sådan som man faktisk gjorde det.«

Uddrag fra ambassadens svarskrivelse af 17. januar 2006:
»Når en person ønsker, at ambassaden skal legalisere en
oversættelse (dvs. bekræfte dens rigtighed), læser en af ambassadens

sprogkyndige sagsbehandlere korrektur på oversættelsen.
Da ambassaden skal sikre, at oversættelsen er i overensstemmelse med
det originale dokument forudsættes dette forevist – og ikke en kopi
af dokumentet - ved indgivelse af oversættelsen til legalisering.
[....... ] Såfremt oversættelsen ikke er oversat i overensstemmelse
med det originale dokument, eller såfremt der måtte være fejl i
oversættelsen, afviser ambassaden at legalisere dokumentet. Baggrunden

for afvisningen oplyses, og ambassaden opfordrer vedkommende til at få
foretaget rettelserne, og herefter vende tilbage til ambassaden med
henblik på legalisering af oversættelsen.«

Det forekommer mig, at Bangkok-ambassadens opfattelse af, hvad
legalisering går ud på, ikke stemmer overens med Udenrigsministeriets
opfattelse. På Bangkok-mbassaden tror man (eller man angiver at tro),
at legalisering går ud på at undersøge og bekræfte oversættelsers
rigtighed, samtidig med at Udenrigsministeriet siger, at det kun går
ud på at bekræfte, at underskriften er ægte.

Jeg har så følgende spørgsmål til gruppen:

(1) Hvem har ret, Bangkok-ambassaden eller Udenrigsministeriet? Gør
Bangkok-ambassaden sig her i virkeligheden ikke skyldig i overtrædelse
af straffelovens § 130 og/eller § 131?.
(2) Hvis Bangkok-ambassadens mod betaling bekræfter en oversættelses
rigtighed (evt. efter at have dikteret ændringer i oversættelsen)
påtager ambassaden sig så ikke et erstatningsansvar, hvis det senere
viser sig, at oversættelsen alligevel indeholder fejl?
(3) Er ambassadens garanti for en oversættelses rigtighed noget værd
overhovedet?. Er klienten ikka afskåret fra at anlægge søgsmål mod
ambassaden for opnåelse af erstatning, ved at ambassaden har
diplomatisk immunitet, sålerdes at ambassaden glad kan legalisere hvad
som helst?
(4) Hvis Bangkok-ambassaden legaliserer oversættelser til eller fra
dansk, der er underskrevet af en person, om hvem man ved et simpelt
telefonopkald kan konstatere, at vedkommende ikke kan tale ét ord
dansk, medvirker ambassaden så ikke til overtrædelse af straffelovens
§ 163?

Jeg kan tilføje, at jeg ikke har noget imod, at ambassaden tjekker
mine oversættelser og derved påtager sig ansvaret for deres
rigtighed.

Jeg er meget spændt på at se, hvad diskussionsgruppens medlemmer
mener om disse spørgsmål.

Bent

[Hans Kjaergaard]

Post by k***@my-deja.com
Jeg kan tilføje, at jeg ikke har noget imod, at ambassaden tjekker
mine oversættelser og derved påtager sig ansvaret for deres
rigtighed.

En legalisering er og bliver kun en bekræftigelse på en underskrift er
afgivet af den person som underskriften giver sig ud for at tilhører.

At nogle udvalgte myndigheder i danmark og udlandet elsker at blande
sig i indholdet/udformningen af de(t) legaliserede dokument er en
anden snak. Det har de ingen ret til. Det er dog for mig et åbent
spørgsmål om de kan nægte at legaliserer hvis dokumentet indeholder
direkte usandheder/fejl/mangler.

De kan nægte at legaliserer hvis de ikke kender underskriften eller
hvis underskriften afgives i deres påsyn og underskriftafgiveren ikke
på behørig vis kan underbygge sin identitet.

Eller de kan undlade at legaliserer hvis de vurderer at du ikke har et
legitimt formål/behov med legaliseringen, altså hvis du åbentlyst ikke
har behov for legaliseringen (kun har til hensigt at forstyrre/drille
dem)

Jeg har "leget" lidt med udenrigsministeriet ang. legalisering, her er
et lille uddrag af et svar fra dem angående legalisering.
************************

Post by k***@my-deja.com
På Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk kan De under afsnittet "Borgerservice - civilretlige spørgsmål - legalisering/verificering" læse mere om legalisering.
Udenrigministeriet har et legaliseringskontor, hvor danske dokumenter kan legaliseres, hvis de skal bruges i udlandet. Dette kan f.eks. dreje sig om fødsels- vielses- og skilsmisseattester. En fuldmagt fra en privatperson skal påtegnes af en notar før legalisering i Udenrigsministeriet.
Hvis en dansker derimod befinder sig i udlandet og har brug for at få bekræftet sin underskrift kan den danske ambassade eller konsulat på stedet legalisere underskriften mod forevisning af pas eller anden form for identifikation. Dette gælder, hvis dokumentet, som kunne være en fuldmagt, skal bruges i udlandet, da den danske ambassades underskrift og stempel vil være kendt af myndighederne i det pågældende land.

**************************

/Hans

[k***@my-deja.com]

Post by Hans Kjaergaard
En legalisering er og bliver kun en bekræftigelse på en underskrift er
afgivet af den person som underskriften giver sig ud for at tilhøre..

Dert mener jeg også, og det mener udenrigsministeriet, som det
fremgår af dets website, tilsyneladende også.

Post by Hans Kjaergaard
At nogle udvalgte myndigheder i danmark og udlandet elsker at blande
sig i indholdet/udformningen af de(t) legaliserede dokument er en
anden snak. Det har de ingen ret til. Det er dog for mig et åbent
spørgsmål om de kan nægte at legaliserer hvis dokumentet indeholder
direkte usandheder/fejl/mangler.

Kan ambassaden nægte at legalisere en oversættelse, hvori der
forekommer fejl? De forekommer mig som sagt, at ambassaden ikke har
kompetance til at tage stilling til oversættelsers rigtighed. Men som
sagt har jeg ikke noget imod, at de gør det. Hvis ambassaden kan
påvise nogle fejl, så retter jeg dem.

Pudsigt hok er det hændt, at en ambassadeklient parallelt har fået
oversat en thailandsk vielsesattest fra thai både hos mig og hos
ambassaden (hvis ansatte driver deres egen oversættelsesforretning).
Da han mødte op på ambassaden, fremviste han min oversættelse,
samtidig med at skrankemedarbejderen fremkom med
ambassademedarbejdernes oversættelsesforretnings oversættelse.af
samme dokument. Da man sammenholdt de to oversættelser,viste det sig
meget interessant, at der var en fejl i ambassadens oversættelse, idet
et registreringsnummer fra distriktskontoret, som havde udstedt
vielsesattesten, manglede i ambassadens oversættelse.

Jeg havde været tæt på at begå samme fejl, idet
registreringsnummeret var meget utydeligt, fordi dokumentet var blevet
tilsendt mig pr. fax. Men i modsætniong til ambassademedarbejdernes
oversætter hade jeg haft initiativ nok til at ringe og få
registreringsnummeret oplyst.

Tilfældet er meget interessant, fordi det røber noget om, hvordan
ambassademedarbejderne driver deres oversættelsesforretning. Deres
oversætter kan ikke have opholdt sig på ambassaden, hvor det
originale dokument var, for så ville han eller hun have kunnet aflæse
registreringsnummeret. Han eller hun (jeg mener, det var en hun, og jeg
tror også, jeg har navn og adresse) må .- lige som jeg - have fået
dokumentet tilsendt pr. fax.

Ambassadens oversættelse var allerede blevet legaliseret på trods af
fejlen. Dette viser, at oversættelser hidrørende fra
ambassademedarbejdernes egen oversættelsesforretning, hvis priser er
fire gange højere end markedsprisen (som jeg repræsenterer), ikke
bliver tjekket, inden de legaliseres og udleveres til
ambassadeklienten, hvorimod mine bliver tjekket.

Post by Hans Kjaergaard
De kan nægte at legaliserer hvis de ikke kender underskriften eller
hvis underskriften afgives i deres påsyn og underskriftafgiveren ikke
på behørig vis kan underbygge sin identitet.

Hvis ambassadens opfattelse, hvorefter legalisering går ud på at
attestere en oversættelsens rigtighed, skal være gældende, så kan
det da være ligegyldigt med underskriften, som så vel slet ikke
behøves.

Post by Hans Kjaergaard
Eller de kan undlade at legaliserer hvis de vurderer at du ikke har et
legitimt formål/behov med legaliseringen, altså hvis du åbentlyst ikke
har behov for legaliseringen (kun har til hensigt at forstyrre/drille
dem)

Det koster ca. 150.DKK at få noget legaliseret, så det er ikke noget,
hverken jeg eller de mange oversættelseskunder, jeg betjener, gør for
sjov..

Post by Hans Kjaergaard
Jeg har "leget" lidt med udenrigsministeriet ang. legalisering, her er
et lille uddrag af et svar fra dem angående legalisering.
************************

Post by k***@my-deja.com
På Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk kan De under afsnittet "Borgerservice - civilretlige spørgsmål - legalisering/verificering" læse mere om legalisering.

[snip]

Ovenstående drejer sig tilsyneladende om legalisering af
originaldokumenter udfærdiget på dansk. Jeg taler om legalisering af
oversættelser. Men gør det nogen forskel, at der r tale om en
oversættelse, hvis det er sproget thai, det drejer sig om?

Jeg vil godt bede dig kigge én gang til på mine spørgsmål (1.) -
(4) og så forsæge at besvare dem i rækkefølge, så jeg får noget
overskueligt.

Jeg ville være glad, hvis også andre gav udtryk for deres opfattelse
af, hvorden mine fire spørgsmål bør besvares..

Bent

[Hans Kjaergaard]

On 22 Jan 2006 15:39:22 -0800, ***@my-deja.com wrote:
Klip--------

Post by k***@my-deja.com

Post by Hans Kjaergaard
Jeg har "leget" lidt med udenrigsministeriet ang. legalisering, her er
et lille uddrag af et svar fra dem angående legalisering.
************************

Post by k***@my-deja.com
På Udenrigsministeriets hjemmeside: www.um.dk kan De under afsnittet "Borgerservice - civilretlige spørgsmål - legalisering/verificering" læse mere om legalisering.

[snip]
Ovenstående drejer sig tilsyneladende om legalisering af
originaldokumenter udfærdiget på dansk. Jeg taler om legalisering af
oversættelser. Men gør det nogen forskel, at der r tale om en
oversættelse, hvis det er sproget thai, det drejer sig om?

Nej.

Oversættelser legaliseres normalt på fgl. måde.

Orginaldokumentet oversættes hos en autoriseret oversætter.

Oversætters underskrift legaliseres hos "notarius publicus" (Svarer
til dommerkontoret i danmark) eller anden lokal myndighed der kender
oversætter og selv er kendt af de i landet centrale myndigheder.

Derefter legaliseres dokumentet hos de centrale myndigheder (dette kan
være landets indenrigsministerie eller tilsvarende).
Herefter skal man en tur forbi landets udenrigsministerie for at
legaliserer.

(Nu kan der være forskellige "traditioner" for hvorledet man vandre op
i systemet, men man skal ende hos en mymdighed der er kendt af den
danske repræsentation i landet.)

Nu går turen så til den danske repræsentation (som er bemyndiget til
at legaliserer) i landet for at få legaliseret.

I danmark kan man så gå "møllen" baglæns igemmen.
Udenrigsministerie.
Indenrigsministeriet eller andet ministerie der er relevant iforhold
til dokumentets indhold/brug.

Ved en vielselseattest antager jeg at man vil bruge den til at få
registreret ægteskabet hos de danske myndigheder der så må være
folkeregisteret i en kommune.

Ovenstående fremgangsmåde er skabelonen for den korrekte/sikre måde at
legalisere på, det er den samme metode uanset hvilken vej man ønsker
at legaliserer officielle/private dokumenter
(vielselsattester/navneattester/pas/skilsmissepapirer/etc) dansk-
udenlandsk eller omvendt.

Du er tilsyneladende ikke autoriseret oversætter i det pågælende land,
var du så kendte du jo nok proceduren ?

Det kunne se ud til at ambassadens personale stiller en
oversættelsesservice til rådighed, dette må efter min bedste
overbevisning være en service der er ambassadens normale funktioner
udvedkommende bortset fra det faktum at de kender (og stoler på)
oversætter.
Denne lidt spøjse (uheldige ?) konstruktion er dog meget praktisk for
dem der skal have oversat dokumenter, da den kan spare dem for flere
led i legaliserings møllen. (Nogle med større eller mindre relation
til ambassaden kan have private økonomiske interesser i at alle
oversættelser "går" forbi deres eget bord.)

Men det er i bund og grund den der oversætter, der står inde for
oversættelsens rigtighed og ingen andre.
Er der fejl i oversættelsen, er det oversætter man skal efter. Dem der
har legaliseret har intet ansvar for oversættelsen eller indholdet af
det legaliserede dokument.
Dog vil jeg lige nævne mit forbehold omkring muligheden for at en
legalisering nægtes med henvisning til direkte usandheder/fejl/mangler
i dokumentets indhold (eller i legaliseringskæden) som de (dem der
legaliserer) måtte være vidende om.

Post by k***@my-deja.com
Jeg vil godt bede dig kigge én gang til på mine spørgsmål (1.) -
(4) og så forsæge at besvare dem i rækkefølge, så jeg får noget
overskueligt.

Det kan jeg ikke, dine spørgsmål er ikke lige til at overskue, der
gemmer sig en eller flere specifikke hændelser bag dem, som jeg ikke
kender til.

/Hans

[k***@my-deja.com]

Post by Hans Kjaergaard
Nej.
Oversættelser legaliseres normalt på fgl. måde.
Orginaldokumentet oversættes hos en autoriseret oversætter.
Oversætters underskrift legaliseres hos "notarius publicus" (Svarer
til dommerkontoret i danmark) eller anden lokal myndighed der kender
oversætter og selv er kendt af de i landet centrale myndigheder.
Derefter legaliseres dokumentet hos de centrale myndigheder (dette kan
være landets indenrigsministerie eller tilsvarende).
Herefter skal man en tur forbi landets udenrigsministerie for at
legaliserer.
(Nu kan der være forskellige "traditioner" for hvorledet man vandre op
i systemet, men man skal ende hos en mymdighed der er kendt af den
danske repræsentation i landet.)
Nu går turen så til den danske repræsentation (som er bemyndiget til
at legaliserer) i landet for at få legaliseret.
I danmark kan man så gå "møllen" baglæns igemmen.
Udenrigsministerie.
Indenrigsministeriet eller andet ministerie der er relevant iforhold
til dokumentets indhold/brug.
Ved en vielselseattest antager jeg at man vil bruge den til at få
registreret ægteskabet hos de danske myndigheder der så må være
folkeregisteret i en kommune.
Ovenstående fremgangsmåde er skabelonen for den korrekte/sikre måde at
legalisere på, det er den samme metode uanset hvilken vej man ønsker
at legaliserer officielle/private dokumenter
(vielselsattester/navneattester/pas/skilsmissepapirer/etc) dansk-
udenlandsk eller omvendt.
Du er tilsyneladende ikke autoriseret oversætter i det pågælende land,
var du så kendte du jo nok proceduren ?

Inden du drager flere fejlagtige slutninger, skal du og gruppens
medlemmer oplyses om følgende kendsgerninger fra virkelighedens
verden:

(A.) Danmark har ikke nogen statsauroriseret translatør i sproget
thai.
(B.) Thailand har ikke nogen autoriseret translatør i dansk.(Landet
har slet ikke nigen ordning med autoriserede oversættere.
(C.) Thailand har ikke nogen notar eller "notary public".

Da den af dig foreslåede procedure ved lagalisering af oversættelser
forudsætter.eksistensen af noget, der ikke eksisterer i
virkelighedens verden, må jeg bede dig foreslå en mere realistisk
procedure, der tager hensyn til de faktiske forhold i virkelighedens
verden.

Post by Hans Kjaergaard
Det kunne se ud til at ambassadens personale stiller en
oversættelsesservice til rådighed, dette må efter min bedste
overbevisning være en service der er ambassadens normale funktioner
udvedkommende bortset fra det faktum at de kender (og stoler på)
oversætter.
Denne lidt spøjse (uheldige ?) konstruktion er dog meget praktisk for
dem der skal have oversat dokumenter, da den kan spare dem for flere
led i legaliserings møllen. (Nogle med større eller mindre relation
til ambassaden kan have private økonomiske interesser i at alle
oversættelser "går" forbi deres eget bord.)

Konstruktionen må betegnes som en sammensværgelse, som går ud på
at platte ambassadeklienterne - herunder danske statsborgere - for mere
end 5.000 baht pr side oversættelse. Til belysning af dette aspekt
har jeg åbnet en ny tråd under overskriften LEGALISERING (ii).

Post by Hans Kjaergaard
::Men det er i bund og grund den der oversætter, der står inde for
oversættelsens rigtighed og ingen andre.
Er der fejl i oversættelsen, er det oversætter man skal efter. Dem der
har legaliseret har intet ansvar for oversættelsen eller indholdet af
det legaliserede dokument.

Jeg må her stille følgende spørgsmål:
(5) Hvordan i alverden kan oversætteren være ansvarlig for noget, der
er dikteret af ambassaden. Jeg tror ikke den holder i byretten. End
ikke den i Bangkok.
(6.) Hvordan skal klienten i tilfælde af tab som følge af
fejlaoversættelse bære sig ad med at gøre ansvar gældende mod
ambassadens oversætter, når ambassaden ikke eller kun ufuldstændigt
røber de nærmere detaljer om oversætterens identitet, adresse og
telefonnummer? Med den procedure, ambassaden følger, hvor den hen over
hovedet bestemmer, hvem der skal oversætte klientens dokument, må det
da helt sikkert være anbassaden, der er ansvarlig for følgerne af
eventuel fejloversættelse.l

Post by Hans Kjaergaard
Dog vil jeg lige nævne mit forbehold omkring muligheden for at en
legalisering nægtes med henvisning til direkte usandheder/fejl/mangler
i dokumentets indhold (eller i legaliseringskæden) som de (dem der
legaliserer) måtte være vidende om.

Post by k***@my-deja.com
Jeg vil godt bede dig kigge én gang til på mine spørgsmål (1.) -
(4) og så forsæge at besvare dem i rækkefølge, så jeg får noget
overskueligt.

Det kan jeg ikke, dine spørgsmål er ikke lige til at overskue, der
gemmer sig en eller flere specifikke hændelser bag dem, som jeg ikke
kender til.

Ja, der er vel nu flere hundrede specifikke hændelser, der kan
henføres beskrivelsen i (4). Derfor vil jeg gerne have spørgsm,ålet
besvaret. Når folk stiller spørgsmål til dk.videnskab.jura, er det
som oftest på baggrund af specifikke hændelser..

Bent

[Hans Kjaergaard]

Post by k***@my-deja.com

Post by Hans Kjaergaard
Du er tilsyneladende ikke autoriseret oversætter i det pågælende land,
var du så kendte du jo nok proceduren ?

Inden du drager flere fejlagtige slutninger, skal du og gruppens
medlemmer oplyses om følgende kendsgerninger fra virkelighedens
(A.) Danmark har ikke nogen statsauroriseret translatør i sproget
thai.
(B.) Thailand har ikke nogen autoriseret translatør i dansk.(Landet
har slet ikke nigen ordning med autoriserede oversættere.
(C.) Thailand har ikke nogen notar eller "notary public".
Da den af dig foreslåede procedure ved lagalisering af oversættelser
forudsætter.eksistensen af noget, der ikke eksisterer i
virkelighedens verden, må jeg bede dig foreslå en mere realistisk
procedure, der tager hensyn til de faktiske forhold i virkelighedens
verden.

Måske er det A+B+C der er årsagen til at ambassaden tilbyder/tvinger
deres oversættelselsservice igemmen, simpelthen fordi der ikke er
andre muligheder ?
Men i danmark er der stort set ikke problemer med dokumenter på
engelsk/tysk/fransk, så måske et af dem kan bruges som "mellemvej" ?

Jeg får udenlandske dokumenter oversat til engelsk, det er væsentligt
billiger og går fint til brug overfor danske myndigheder.

---------klip---------

Post by k***@my-deja.com

Post by Hans Kjaergaard
Er der fejl i oversættelsen, er det oversætter man skal efter. Dem der
har legaliseret har intet ansvar for oversættelsen eller indholdet af
det legaliserede dokument.

(5) Hvordan i alverden kan oversætteren være ansvarlig for noget, der
er dikteret af ambassaden. Jeg tror ikke den holder i byretten. End
ikke den i Bangkok.

Oversætteren (den person der oversætter dokumentet) er ansvarlig for
oversættelsen. Bliver denne "presset" til at oversætte på en bestemt
måde (ud over de fortolkningsmuligheder oversættelser nu nødvendigvis
må indebærer), skal han/hun lade vær med at påtegne oversættelsen.

Den første legaliseringen er en bekræftigelse på at oversætteren er
den han giver sig ud for både hvad angår sin identitet og
evne/anderkendelse/godkendelse/autorisitiation som oversætter.

Post by k***@my-deja.com
(6.) Hvordan skal klienten i tilfælde af tab som følge af
fejlaoversættelse bære sig ad med at gøre ansvar gældende mod
ambassadens oversætter, når ambassaden ikke eller kun ufuldstændigt
røber de nærmere detaljer om oversætterens identitet, adresse og
telefonnummer? Med den procedure, ambassaden følger, hvor den hen over
hovedet bestemmer, hvem der skal oversætte klientens dokument, må det
da helt sikkert være anbassaden, der er ansvarlig for følgerne af
eventuel fejloversættelse.l

Spørg udenrigsministeriet om den korrekte procedurer for legalisering,
spørg kort og præsist, ingen forklaringer om hvorfor, ingen
beskrivelser om hvad du har været udsat for. (først spørger du
generelt, når du har fået det svar, spørger du specifikt til
proceduren de benytter i Thailand)
Forvent 4-12 ugers svartid.
Forvent at de henviser til deres hjemmeside, så måske du skulle spørge
dem skriftligt pr. "postmand Per" under påskud af at du ikke har
internetadgang ?
Forvent at de henviser til justitsministeriet.

Når du har fået svar kan du fremlægge svaret her i gruppen og måske få
nogle tolkninger af holdbarheden af konstruktionen. På det
foreliggende grundlag er der ikke basis for et fornuftigt svar.
Bestemt ikke et svar du kan bruge til at slå ambassaden i hoved med og
få dem til at ændre procedurer.

/Hans