Post by alexboPost by c***@hotmail.comMen en aftale om huslejebetaling for halvdelen af huset til den der ikke
bebor det, må også retfærdigvis indeholde fradrag for halvdelen af
ejendomsskatterne, forsikring, afdrag på lån og vedligeholdelse, samt de
faste beløb til vand-el-varmemålere, og ikke mindst vedligeholdelse, så
spørgsmålet er hvor meget der så reelt er tilbage. Men da lejeindtægt er
skattepligtig er det altså nødvendigt at lave udregningen.
Man fastsætter huslejen efter markedsvilkår og så deler man beløbet mellem
de 2 ejere, fuldstændig på samme måde som hvis de begge var flyttet og havde
lejet ud til en tredie.
Lejeres normale udgifter påhviler så lejer, udlejers udgifter deles mellem
ejerne.
Det er såmænd nok ikke så vigtigt for eksen hvor meget der er tilbage, men
kan eksen få dækning for sine udgifter er det langt bedre end nu, hvor hun
betaler for at manden kan bo i huset.
Men jeg ville foreslå hende at få den sag afgjort ved tvinge et salg
igennem, hun kan dårligt blive ringere stillet ved det, uanset hvad det
sælges til vil hendes gæld blive mindre.
Umiddelbart skulle man tro at et hus der er bragt ind i et ægteskab der har
varet i 17 år har en friværdi, mod det taler så dette at hun har været
kautionist, det tyder på at der er taget lån med hende som kautionist mens
ægteskabet bestod.
Men friværdi eller ej, i øjeblikket er huset en tyngende gældspost som hun
sikkert godt kan undvære.
Alternativet er at hun betaler for at manden bor i deres fælles hus i håb om
at stiger så meget i værdi at det kan betale sig for hende at betale imens
hun venter på bedre tider.
Det er der ikke udsigt til, så for hende gælder det om at slippe af med
huset, om manden så skal sættes ud af fogeden kan hun være ligeglad med.
Hvis der er en friværdi er det nemmeste for eksen blot at undlade at betale
så kan manden betale eller se huset gå på tvangsauktion.
Det vil vende problemet om, han betaler for et hus som eksen ejer halvdelen
af, eller han mister huset.
Jeg synes at Olsen skal få en fornuftig aftale med eksen inden hun får gode
ideer.
Jeg synes dit svar stritter lidt i flere retninger. Beregningen af leje
mm. er vi enige om. Gælden er hun (sandsynligvis) ikke kautionist for,
men delejer af, som ægtefælle. Og sandsynligvis med solidarisk hæftelse.
Så betaler den ene ikke, opkræves beløbet bare hos den anden. Det er
ganske svært at få kreditorer til at dele gælden 50/50 mellem dem.
Men det væsentlige er, at der er flere (af os) ukendte faktorer der
afgør, om det er er en god ide at fortsætte med at den ene lejer
halvdelen af huset af den anden, eller det skal sælges nu. Primært er
boligmarkedet det dårligst mulige nu, og muligvis har de mere gæld i
huset end det kan sælges for, hvilket vil indebære at de skal betale for
at komme af med det. Om 5-10 år er markedet sandsynligvis langt bedre.
Omend der ingen er, der kan garantere det, det er bare statistisk
sandsynligt.
De fleste vil umiddelbart tænke at det er bedre at få brudt
afhængigheden af hinanden så hurtigt som muligt, så bare få det solgt,
med tab eller ej. Men er der børn, er det en anden sag. Og en 3.
mulighed, hvis økonomien er helt til skrot for begge, så er en
tvangsauktion med efterfølgende gældssanering måske vejen, samt
indlæggelse på den lukkede med fri kost og logi... Jeg har vist aldrig
hørt om nogen der gik upåvirkede gennem en tvangsauktionssituation
(eller en skilsmisse).
Din sidste bemærkning om at de skal have lavet en aftale kan man ikke
blive uenig i. Det værste de kan gøre er ikke at gøre noget.
/Claus