Post by per christoffersenDu kan ikke sige nej til gælden, på den måde, at den holdes udenfor
beregning, mens værdierne går til arvingerne.
Kreditorerne skal have deres først.
Jeg kaster lige en supplerende bemærkning ind.
Det er tilsyneladende generelt en udpræget misforståelse, at man som arving
har "ret til arv". Det har man ikke - faktisk har man som arving nærmest
ingen rettigheder i forhold til eventuelle kreditorer. Dette gælder både i
forhold til pengbeløb og også i tingsretslige konflikter (altså hvem der har
retten til en bestemt genstand, hvis flere mener sig berettiget dertil). At
man som arving ikke synes, at en given gæld skal betales, er der ingen
hensyn at tage til.
Simones forslag om at "faderen skal forære hende det hele i levende live"
virker heller ikke. Hvis dødsboet ikke kan betale sine kreditorer, kan
kreditorerne forlange boet behandlet efter regler i Dødsboskiftelovens §70 -
som tillader at Konkurslovens regler om omstødelse anvendes. Kreditorerne
kan kort sagt forlange gavedispositionen omstødt efter reglerne i
konkurslovens §64, som giver mulighed for at omstøde gaver til nærtstående i
op til to år før dødstidspunktet.
Kun hvis boet var solvent (dvs. værdierne oversteg det beløb, kreditorerne
skulle have), eller hvis boet er virkelig lille (så det udlægges som
boudlæg), kan man som arving forvente at modtage arv. Grundbetingelserne for
boudlæg er at værdien af aktiverne ikke overstiger *den dækningsberettigede
gæld* med mere end de 33.000 kroner, Per nævner. Den dækningsberettigede
gæld består af rimelige begavelsesudgifter, gæld som er pantesikret i boets
aktiver (eller som der er modregningsret for i boets beholdninger) samt
enkelte udgifter ved bobehandlingen. Al anden gæld, herunder skattekrav,
bortfalder.
--
Venlig hilsen
Jesper Brock
80'er-DJ og jura-studerende på S.D.U.
www.flashlight-gruppen.dk